Dermal piercing

Dermal Piercing 

Dermal anchors blev opfundet af Ben fra House of Color i Colorado Springs i USA. De blev opfundet som et alternativ til de mere almindelige surface piercinger.
Hele sin levetid har dermals været en kilde til debat, også her i Danmark. De blev i 2008 gjort midlertidig forbudt, især på grund af en artikel fra DR.
De er dog senere blevet fuldt lovlige igen.

Her er et brev fra sundhedsstyrrelsen som samtidig er en blåstempling af dermal anchors i Danmark.

“Det fremgår af bemærkningerne til autorisationslovens (lovbekendtgørelse nr. 877 af 4. august 2011) § 74, at bestemmelsen opregner hvilke typer behandlinger, som er forbudt for ikke-læger at foretage. Hermed definerer bestemmelsen hvilke behandlinger, det er forbeholdt læger at foretage. Efter bestemmelsen er det forbeholdt læger at foretage operationer. Kerneområdet for de kirurgiske specialer er selvsagt at foretage operative indgreb, der udføres med et terapeutisk formål.
Det fremgår videre af bemærkningerne til autorisationslovens § 74, at det i forbindelse med visse mindre indgreb, hvor der hovedsagelig er tale om gennembrud af huden, tillægges vægt, at der tale om et indgreb med et ikke terapeutisk formål. Tatovering, scarification og piercing kategoriseres som kropsudsmykning og regnes derfor ikke som operative indgreb i bestemmelsens forstand, og må følgelig udføres af enhver efter de regler, der måtte være fastsat herom, f.eks. lov nr. 194 af 8. juni 1966. Hvis et indgreb uden terapeutisk formål er mere omfattende end den ovennævnte gennembrydning af huden, regnes det for et operativt indgreb i bestemmelsens forstand og er således forbeholdt læger at udføre.
Der er således to faktorer, der skal lægges vægt på ved vurderingen af, om der er tale om et operativt indgreb, som er forbeholdt læger at udføre: for det første om indgrebet udføres med et terapeutisk formål eller ej og for det andet størrelsen af indgrebet.
Som det fremgår af bemærkningerne til autorisationsloven regnes almindelig piercing, herunder ørepiercing, navlepiercing mm., ikke for at være et operativt indgreb, da det udføres med et ikke terapeutisk formål, og da indgrebet har en størrelse, hvorefter det kan betegnes som mindre.
Når der imidlertid er tale om ekstreme kropsdekorationer, herunder spaltning af tunge og penis, indsættelse af implantater under huden mm., er der tale om et operativt indgreb, selv om indgrebet udføre med et ikke terapeutisk formål, da indgrebets størrelse er af beskaffenhed, at det kun ville være forsvarligt, at indgrebet blev udført at en læge.
Sundhedsstyrelsen skal dog bemærke hertil, at det er tvivlsomt, om en læges udførelse af et sådant indgreb vil være foreneligt med lægegerningen. Der er således grænser for, hvilke former for behandling en læge må udføre, selv om en patient har givet samtykke til indgrebet. Disse grænser følger nærmere af straffelovens almindelige bestemmelser, og autorisationslovens krav
om at en læge skal udvise samvittighedsfuldhed.
Tilbage er herefter indgreb, der ligger imellem almindelig piercing og ekstreme kropsdekorationer, de såkaldte dermal anchors. Indgrebet foretages med et ikke terapeutisk formål og indlæggelsen af dermal anchors varierer i størrelserne.
Det er Sundhedsstyrelsens opfattelser, at når der er tale om indlæggelse af micro dermal anchors, hvor huden gennembrydes med en 2-4 mm stor stansekanyle og kun undermineres lidt for at gøre plads til en ankerplade, der er på størrelse med bagsiden af en ørering, vil der være tale om et mindre indgreb, hvorfor der, sammenholdt med at indgrebet foretages med et ikke terapeutisk formål, ikke vil være tale om et operativt indgreb. Indgrebet er dermed ikke forbeholdt læger at udføre”

HVORDAN LAVES EN DERMAL ANCHOR

Placering
Denne piercing kan placeres stort set alle steder på kroppen hvor der er hud nok. De eneste steder hvor det ikke kan lade sig gøre er steder som fx øjenlåg osv.
Derudover skal man tænke sig godt om, inden man vælger en placering på specielt udsatte steder som fx fingre, da de oftest er i kontakt med mange ting, og derfor medfører en høj risiko for infektioner.
Man kan også lave deciderede mønstre med dermals - i virkeligheden er det kun fantasien der sætter grænser.

Procedure
Inden den laves, skal området desinficeres med dertil egnede produkter. Når området er helt rent, sættes en prik med en steril engangspen.
Herefter løftes huden forsigtigt, og huden gennembrydes med en lille nål for at gøre plads til smykket. Man laver en lille lomme under huden i hver sin retning i en dybde svarende til det sted hvor nålen går fra at være åben til lukket. Herefter føres disken ind under huden i en lodret vinkel mod huden, med den lange ende af disken først. På den måde kan man vride smykket ind, så det sidder i spænd.  

Hele proceduren tager som regel under 30 sek, og er faktisk et væsentligt mindre indgreb end en almindelig piercing. Den kan dog på særligt udsatte steder som fx kavalergangen, være noget tricky at sætte i.
Efter den er lavet renses huden igen, og herefter dækkes smykket til med et sterilt plaster.

Smykkevalg
Selve grundstenen i en dermal er basen på smykket, og denne kan hverken ses eller skiftes. Det man kan se er det smykke som skrues ned i basen, og dette smykke kan skiftes. Der findes mange forskellige designs, men de kan først skiftes efter at den er helt færdighelet ( typisk efter 4 mdr ).

HVAD KAN FORVENTE EFTER DEN ER LAVET

De første par uger
Den første tid efter den er lavet kan den være øm og rød samt lække væske. Dette er helt normalt, og generne ved denne piercing er faktisk væsentlig mindre end ved mere traditionelle piercinger.
Det er vigtigt, at man passer på den de første par uger, da den er mere sårbar i denne periode. Du kan alternativt dække den til med et plaster hver gang du sover eller dyrker kontaktsport som håndbold, fodbold osv.

Hvornår kan jeg få en anden sten i smykket
Når den er færdighelet, kan man skifte til en anden sten. Vær dog opmærksom på, at det er forbundet med en risiko, hver gang du skifter smykker i din dermal. Så skift kun hvis det er meget nødvendigt.

Gode råd
Undgå svømmehaller/boblebade mens den overfladeheler (typisk 3-4 uger)
Pas på når du tager tøj af og på.
Hvis du regelmæssigt skal MR scannes, er en dermal ikke en god ide, da sygehuset oftest kræver at den bliver fjernet.
Undgå at pille ved smykket
Hvis din dermal bliver betændt er det vigtigt du renser med saltvand flere gange om dagen
Tænk altid over hvad din dermal kommer i kontakt med, især hvis den sidder på fingrene.

FREMTIDEN MED DIN DERMAL PIERCING

Hvad hvis man fortryder
Hvis man fortryder, kan den fjernes igen. Oftest kan den lirkes ud, men nogle gange kan det være nødvendigt at lave et mikroskopisk hul for at fjerne smykket.

Når den skal lirkes ud er det vigtigt man finder den korte del af disken og pressen den side op mod huden således den til sidst hopper ud. 

Komplikationer
En dermal kan, på samme måde som en almindelig piercing, også risikere at blive udstødt. Faktisk er den noget mere udsat, da den sidder udsatte steder, og især fingrene er et udsat sted. Derfor er det også vigtigt kunden er orienteret omkring evt risici inden den udføres. 

God hygiejne og omtanke vil dog for det meste sikre et vellykket forløb.

Arvæv
Mange kunder er bekymret for arvæv, og det er ikke uden grund. Desværre er der mange som stadig laver den med udstyr som normalt bruges til at udtage biopsier, hvilket kun er forbeholdt læger, og derfor ulovligt. Udover det er ulovligt for en piercer, er det samtidig et indgreb som fjerner huden i stedet for at skubbe den ( som når man bruger nål ). Derfor vil man også på den måde kunne risikere arvæv, da huden skal generere sig selv. 

Hos os laver vi kun dermals på den godkendte måde med en almindelig piercingsnål. Denne procedure er både sikker og samtidig minimere risikoen for arvæv. Selv hvis den fjernes, vil arvævet minde om det man får efter skoldkopper.